Håndbogen · Grøn omstilling · 8 min.
Nulemissionszoner: hvad betyder de for din varebil?
Den 16. november 2026 gjaldt ingen nulemissionszone i Danmark. Københavns forslag kan få betydning for dig, der kører ud til kunder på Indre Vesterbro. Bliver det vedtaget, skal erhvervskøretøjer som udgangspunkt køre på el eller brint fra midten af 2029. En zone skal være offentliggjort mindst 12 måneder, før den gælder erhvervskøretøjer.
Det siger loven
- Loven: Siden 1. januar 2025 har kommunerne kunnet oprette nulemissionszoner. Hver kommune må højst have én zone, og ingen zone gjaldt den 16. november 2026.
- Kun el og brint: En nulemissionsbil er en ren elbil eller en brintbil med brændselscelle. Plugin-hybrider tæller ikke som nulemissionsbiler.
- To slags zoner: En zone kan gælde persontrafik eller al trafik. Kun en zone for al trafik gælder varebiler i erhverv.
- Varsel: Zonen skal være offentliggjort mindst 12 måneder, før den gælder erhvervskøretøjer. Det samme varsel gælder biler, der er registreret til delvis privat brug. For private biler er varslet mindst 6 måneder.
- Bøde og kontrol: Politiet håndhæver zonerne. Bødens størrelse står ikke i loven, men i bemærkningerne til lovforslaget.
- Zoner pr. kommune
- 1 højst
- Mindste varsel for erhverv
- 12 måneder
- Mindste varsel for private
- 6 måneder
- Lastbiler omfattet
- 12 tons og derunder
Persontrafik eller al trafik
En kommune kan højst oprette én zone. Zonen skal ligge i et afgrænset byområde, og kommunen vælger, om den gælder persontrafik eller al trafik.
En zone for persontrafik gælder personbiler, busser op til 3,5 tons, motorcykler, knallerter og varebiler, der alene bruges privat. En varebil på gule plader i erhverv er ikke omfattet.
En zone for al trafik gælder også varebiler i erhverv, traktorer og lastbiler op til 12 tons. Det er den type, København har foreslået på Indre Vesterbro. Ingen af de to slags zoner gælder lastbiler over 12 tons.
| Skal køre på el eller brint | Zone for persontrafik | Zone for al trafik |
|---|---|---|
| Personbil | Ja | Ja |
| Varebil, der alene bruges privat | Ja | Ja |
| Varebil i erhverv | Nej | Ja |
| Lastbil op til 12 tons | Nej | Ja |
| Lastbil over 12 tons | Nej | Nej |
| Traktor | Nej | Ja |
| Motorcykel og knallert | Ja | Ja |

Hvem må alligevel køre ind
Nogle biler er undtaget og må køre ind uden at søge. Det gælder handicapkøretøjer, taxier med lift, sygetransport og flextrafik samt politi, redningsberedskab og forsvar.
Bor du selv i zonen, og står du personligt som ejer eller bruger af bilen, er bilen også undtaget. Det samme gælder en varebil på papegøjeplader, når ejeren eller brugeren er en person med fast bopæl i zonen.
Akut erhvervskørsel er undtaget, når den skal afværge eller begrænse en nærliggende risiko for væsentlig skade på privat eller offentlig ejendom. Det kan fx være VVS'eren, der bliver kaldt ud til et sprunget vandrør.
Københavns forslag har adgangsveje til to offentlige p-anlæg i zonen, og dem må alle biler bruge.
Dispensation til erhvervskøretøjer
Kommunen kan give et erhvervskøretøj tidsbegrænset dispensation i særlige tilfælde. Det kan fx være, når en opgave i zonen ikke kan løses med en el- eller brintbil. Kommunen fastsætter selv vilkårene.
En kunde, der bor i zonen, kan søge dispensation til et erhvervskøretøj, der skal bruges til en opgave på kundens bopæl. Det kan være tømreren, der skal bygge om i en lejlighed i zonen. Dispensationen gælder op til tre måneder ad gangen.
Kommunen skal give dispensation, hvis kravene rammer nogen så hårdt, at det svarer til ekspropriation. Dispensationen kommer som en digital afgørelse, du kan vise frem som dokumentation.
Københavns Kommune har foreslået retningslinjer for, hvornår den vil give dispensation. Specialkøretøjer som slamsugere, rustvogne og vejgående entreprenørmaskiner kan få det, hvis der ikke findes et egnet alternativ på el. Almindelig erhvervskørsel og varelevering, hvor der findes elbiler, skal som udgangspunkt ikke have dispensation. Retningslinjerne er et forslag, og Borgerrepræsentationen skal tage stilling til dem sammen med zonen.
Sådan bliver en zone til
Før kommunen kan beslutte en zone, skal den beskrive, hvor mange der bor i området, hvor meget trafik der kører der, og hvordan parkeringen omkring zonen fungerer. Forslaget skal også forklare, hvad zonen betyder for virksomhederne.
Zonen må ikke indeholde veje i det strategiske vejnet. Den må heller ikke omfatte virksomheder, der er direkte og væsentligt afhængige af, at kunderne kan komme i benzin- og dieselbiler.
Man kan ikke klage over kommunens beslutning til en anden myndighed. Miljøstyrelsen kan til gengæld gøre indsigelse, inden kommunen beslutter zonen. Gør styrelsen det, skal kommunen og styrelsen blive enige, før zonen kan vedtages.
- Forslag
Kommunen afgrænser zonen og laver et oplysningsgrundlag.
- Høring
Forslaget er i offentlig høring i mindst fire uger og bliver sendt til de berørte myndigheder.
- Miljøstyrelsen
Styrelsen har ti uger til at gøre indsigelse.
- Beslutning
Kommunalbestyrelsen beslutter endeligt og offentliggør beslutningen.
- Varsel
Zonen kan tidligst gælde private biler 6 måneder efter, at den er offentliggjort, og erhvervskøretøjer efter 12 måneder.
København: Indre Vesterbro
Københavns Kommune arbejder på en nulemissionszone for al trafik på Indre Vesterbro. Zonen er ikke vedtaget endnu. Med budgettet for 2026 besluttede Borgerrepræsentationen, hvornår en zone skal gælde. Bliver zonen vedtaget, gælder den private biler fra begyndelsen af 2028 og erhvervskøretøjer fra midten af 2029.
Forslaget var i høring fra 16. januar til 16. marts 2026. Kommunen fik 768 høringssvar, og omkring 80 % af dem var kritiske eller forbeholdne. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget udsatte sagen på sit møde den 24. august 2026. Den 28. september 2026 besluttede udvalget med 6 stemmer mod 4 at sende et justeret forslag til Miljøstyrelsen.
Når Miljøstyrelsens frist på ti uger er gået, kan Borgerrepræsentationen træffe den endelige beslutning, og kommunen venter, at det sker i slutningen af 2026. Den 16. november 2026 var zonen ikke vedtaget.
I det justerede forslag er hele Vesterbrogade, området omkring Hovedbanegården og Skelbækgade taget ud af zonen. Zonen er dermed skrumpet fra 1,3 til 0,97 km². Der er adgangsveje til DGI Byens parkering og til p-kælderen i Matthæusgade.
Kommunen har opgjort, at der er registreret 600 varebiler i zonen, og at cirka 80 af dem er elbiler. Kører du ud til kunder på Vesterbro i en varebil på gule plader, er det datoen for erhvervskøretøjer, der gælder.
- 21. august 2025
Borgerrepræsentationen beslutter at sende et forslag i høring.
- 2. oktober 2025
Med budgettet for 2026 beslutter Borgerrepræsentationen, at en zone skal gælde private biler fra begyndelsen af 2028 og erhvervskøretøjer fra midten af 2029.
- 16. januar til 16. marts 2026
Forslaget er i offentlig høring, og kommunen modtager 768 høringssvar.
- 24. august 2026
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget udsætter sagen.
- 28. september 2026
Udvalget sender et justeret og mindre forslag til Miljøstyrelsen.
- Ti uger senere
Miljøstyrelsens frist for indsigelse udløber.
- Slutningen af 2026
Borgerrepræsentationen ventes at træffe den endelige beslutning. Zonen er ikke vedtaget endnu.
- Begyndelsen af 2028
Zonen gælder private biler, hvis den bliver vedtaget.
- Midten af 2029
Zonen gælder erhvervskøretøjer, også varebiler på gule plader, hvis den bliver vedtaget.
Aarhus, Odense og Aalborg
Aarhus har en politisk plan om at afprøve en nulemissionszone i midtbyen inden for Allégaderingen. Ifølge kommunens indsatskatalog til Grøn Mobilitetsplan 2025 skal forsøget køre fra 2027 til 2030. Der skal være frie adgangsveje til de centrale p-huse, og beboere og handicapkørsel skal være undtaget.
Der er ikke vedtaget en zone i Aarhus. Før en zone kan gælde, skal kommunen sende et forslag i høring efter de samme regler som i København. Vi har ikke fundet et forslag fra Aarhus Kommune, der har været i høring.
Odense og Aalborg har hver en miljøzone, men vi har ikke fundet forslag om en nulemissionszone hos de to kommuner. Kommer der et forslag, skal zonen stadig varsles mindst 12 måneder, før den gælder erhvervskøretøjer.
| Miljøzone for diesel | Nulemissionszone | |
|---|---|---|
| København | Ja | Forslag for Indre Vesterbro, ikke vedtaget |
| Aarhus | Ja | Plan om forsøg 2027-2030, ikke vedtaget |
| Odense | Ja | Intet forslag fundet |
| Aalborg | Ja | Intet forslag fundet |
Kontrol og bøde
Politiet håndhæver nulemissionszonerne. Kommunen fører tilsyn med, at reglerne bliver overholdt.
Kameraerne fra miljøzonerne kan ikke umiddelbart bruges, fordi de to slags zoner ikke dækker de samme områder. Ifølge lovforslaget kan kommunen supplere politiets kontrol, fx med p-vagter, der fotograferer parkerede biler og anmelder overtrædelser til politiet.
Politiet kan tilbageholde en bil, hvis det er nødvendigt for at sikre, at bøden bliver betalt. I bemærkningerne til lovforslaget L 37 skriver ministeriet, hvor høj bøden ventes at blive. Den er højere for traktorer og lastbiler end for varebiler. Domstolene kan fastsætte en anden bøde.
Hvad det betyder for valget af næste varebil
En leasingaftale løber typisk 48 eller 60 måneder. Starter aftalen den 1. december 2026, løber den til udgangen af november 2030 eller 2031. Bliver Københavns zone vedtaget som foreslået, gælder den erhvervskøretøjer fra midten af 2029. En varebil, der skal ind på Indre Vesterbro, skal så som udgangspunkt være en el- eller brintbil i de sidste halvandet eller to et halvt år af aftalen.
Datoen for erhverv kan flytte sig. Erhvervsorganisationerne har ønsket en senere start, og forvaltningen nævnte 2032 som en mulighed i sagen til udvalget, men udvalget vedtog den ikke den 28. september 2026.
Med samme startdato den 1. december 2026 løber selv en aftale på 36 måneder ud efter midten af 2029. En aftale på 24 måneder slutter før den foreslåede start for erhvervskøretøjer. I elberegneren kan du regne ud, hvad det koster at skifte til el med den kørsel, du har.
Miljøzonerne gælder fortsat ved siden af, og dér skal en ældre dieselvarebil være mindst Euronorm 5 eller have et registreret partikelfilter.

Planlæg næste aftale
Regn på el, hvis næste leasingbil skal køre på Vesterbro
Københavns zone var stadig et forslag den 16. november 2026. Brug beregneren til at se, hvad et skift betyder med jeres kørsel, mens planerne bliver afklaret.
Regn på et skift til elDet bliver vi også spurgt om
Hvad er en nulemissionszone?
En nulemissionszone er et afgrænset byområde, hvor biler som udgangspunkt skal køre på el eller brint. Undtagelser og dispensationer kan gælde. Kommunerne har kunnet oprette zonerne siden den 1. januar 2025, men den 16. november 2026 var ingen zone trådt i kraft.
Er nulemissionszoner lov i Danmark?
Ja. Loven trådte i kraft den 1. januar 2025, men den giver kun kommunerne lov til at oprette en zone. Den 16. november 2026 havde ingen kommune en zone, der var trådt i kraft.
Gælder nulemissionszoner for varebiler?
Ja, hvis zonen er for al trafik. En zone for persontrafik rammer kun varebiler, der alene bruges privat.
Hvad er bøden for at køre i en nulemissionszone?
Bøden står ikke i selve loven, men i bemærkningerne til lovforslaget L 37, hvor ministeriet skriver, hvor høj den ventes at blive. Den er højere for traktorer og lastbiler end for varebiler.
Må en plugin-hybrid køre i en nulemissionszone?
Som udgangspunkt nej. Efter bekendtgørelsen er en nulemissionsbil en ren elbil eller en brintbil med brændselscelle. Undtagelser og dispensationer kan dog give andre biler adgang.
Hvornår kommer der nulemissionszone i København?
Københavns Kommune har foreslået en zone på Indre Vesterbro, som skal gælde private biler fra begyndelsen af 2028 og erhvervskøretøjer fra midten af 2029. Zonen er ikke vedtaget. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget udsatte sagen den 24. august 2026 og sendte den 28. september et mindre forslag til Miljøstyrelsen. Borgerrepræsentationen ventes at træffe den endelige beslutning i slutningen af 2026.
Kan en håndværker få dispensation?
Ja, i særlige tilfælde. Kommunen kan give et erhvervskøretøj tidsbegrænset dispensation, fx når en opgave i zonen ikke kan løses med en el- eller brintbil. En kunde med bopæl i zonen kan også søge dispensation til et erhvervskøretøj, der skal bruges til en opgave på bopælen, for op til tre måneder ad gangen.
Kilder og grundlag 15 kilder
- Lovbekendtgørelse nr. 842 af 11/09/2026 (miljøbeskyttelsesloven), §§ 15 f-15 h om nulemissionszonerHentet 7. okt. 2026
- Lov nr. 1468 af 10/12/2024 om ændring af miljøbeskyttelsesloven (nulemissionszoner)Hentet 7. okt. 2026
- Bekendtgørelse nr. 493 af 15/05/2025 om nulemissionszonerHentet 7. okt. 2026
- L 37 som fremsat, bemærkninger (kontrol, tilbageholdelse og bødeniveau)Hentet 7. okt. 2026
- Københavns Kommune: Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 28.09.2026, justeret forslag til nulemissionszone på Indre Vesterbro (referat og beslutning)Hentet 16. nov. 2026
- Københavns Kommune: Justeret forslag til etablering af nulemissionszone på Indre Vesterbro (bilag 2, september 2026)Hentet 7. okt. 2026
- Københavns Kommune: Retningslinjer for dispensationer og undtagelser til nulemissionszone på Indre Vesterbro (bilag 6, forslag)Hentet 7. okt. 2026
- Københavns Kommune: Forslag til ændringer efter høring (bilag 5)Hentet 7. okt. 2026
- Københavns Kommune: høring om nulemissionszoneHentet 2. okt. 2026
- Københavns Kommune: svar om nulemissionszone på Vesterbro, 28.01.2026Hentet 2. okt. 2026
- Aarhus Kommune: Grøn Mobilitetsplan 2025, indsatskatalog (indsats 29, nulemissionszone)Hentet 7. okt. 2026
- Aarhus Kommune: Aftale om grøn mobilitetsplan (august 2024)Hentet 7. okt. 2026
- Odense Kommune: Miljøzone (opdateret 18.05.2026)Hentet 16. nov. 2026
- Aalborg Kommune: Miljøzone (opdateret 22.04.2026)Hentet 16. nov. 2026
- Københavns Kommune: Klima-, Miljø- og Teknikudvalget 24.08.2026, punktet om nulemissionszone udsatHentet 16. nov. 2026
Reglerne ændrer sig, og satser reguleres årligt. Ved hver kilde står datoen, så du kan se, hvor gamle oplysningerne er. Siden er ikke skatte-, revisions- eller juridisk rådgivning. Din revisor kan regne på din virksomheds egne forhold.