Spring til indholdet

Vælg den rigtige bil · 4 min. læsning · opdateret 1. okt. 2026

L1H1, L2H2 og L3H2: hvad betyder målene på en varebil?

L står for længden og H for tagets højde: L1 er kort, L2 mellemlang og L3 lang; H1 er normalt tag og H2 højt tag. Men koderne er producenternes egne. I vores tabel spænder lastrummet i en L2 fra 2.150 til 3.225 mm.

Det korte svar

Hvor lang er en L1, L2 og L3?

Tallene herunder er lastrumslængden i den variant, producentens mål gælder for, på de modeller vi har i tabellen. De opdateres, hver gang tabellen gør.

Forklaringen er, at koden beskriver bilens placering i mærkets eget program — ikke en bestemt længde. En L2 i en mellemstor kassevogn er kortere end en L2 i en stor kassevogn, også selv om det er samme mærke.

Hvor høj er H1 og H2?

Skal bilen ind i en parkeringskælder, er det bilens udvendige højde, der tæller — se varebil til parkeringskælder.

Mercedes og andre mærker uden L-koder

Ikke alle bruger L og H. Mercedes-Benz angiver længden som A1, A2 og A3 og taget som H1 og H2 — en Vito eller Sprinter i "A2" er altså den mellemste længde. På de små varebiler fra Citroën, Peugeot og Opel ses betegnelser som L1V1. Læs altid målene, ikke kun koden.

Find den rigtige størrelse

Tilbuddene er samlet efter størrelse i kassevogn L2H2, varebil L3H2 og lang varebil, sorteret efter lastrumslængden. De mål, du bør tjekke, før du skriver under, står i målene du skal tjekke.

Skal du have en ny varebil?

Vi henter erhvervstilbud fra flere forhandlere på den bil, du skal bruge, og læser dem igennem, før du ser dem. Gratis for dig.

Få tilbud hjemEt menneske svarer · du binder dig ikke

Kilder

Reglerne ændrer sig, og satser reguleres årligt. Datoerne står der, så du kan se, hvor gammelt grundlaget er. Siden er ikke skatte-, revisions- eller juridisk rådgivning — er der penge i det, så spørg din revisor.

Spørgsmål og svar

Hvad betyder L2H2?
L2 er den mellemste længde og H2 det høje tag i producentens eget program. Det er ikke en fælles standard, så to L2H2-biler kan have forskellige mål.
Hvor lang er en L2 varebil?
Det afhænger af mærket. I vores tabel spænder lastrummet i en L2 fra 2.150 til 3.225 mm.
Hvad er forskellen på H1 og H2?
H1 er normalt tag, H2 højt tag. I vores tabel har H1-bilerne 1.387–1.719 mm lastrumshøjde og H2-bilerne 1.786–1.932 mm.
Hvad betyder A2 hos Mercedes?
A1, A2 og A3 er Mercedes-Benz’ længdebetegnelser. A2 er den mellemste længde.

Har du fået et tilbud på bordet?

Vi regner det igennem, finder ud af, hvad der ikke står i det, og giver dig de spørgsmål, du skal stille leasingselskabet. Uvildigt — leasingselskabet betaler os ikke en krone for at sige god for tilbuddet.

Et tilbudstjek koster 695 kr. ekskl. moms.

Tjek dit tilbud

Læs også